Foto - Niels Lyksted

tefan Blöndal blev født 1964 i København.

      Som prisvinder i fjortenårsalderen ved en tegnekonkurrence, hvor maleren Wilhelm Freddie sad som jurymedlem, begyndte Stefan Blöndal samme år sine studier på Ny Carlsberg Glyptotekets Tegne- og Maleskole. Sideløbende, modtog han også undervisning i de grundlæggende teknikker i oliemaling hos maleren Henrik Bloch.
I denne unge alder gennemførte han studierejser til nogle af verdens bedste kunstmuseer såsom Prado i Madrid og National Gallery i London, hvor han kunne gøre sig sine egne betragtninger af de gamle mestres værker.
På en af disse rejser aflagde Stefan Blöndal et personligt besøg hos Salvador Dali på dennes 80 års fødselsdag den 11. maj 1984 på middelalderslottet Púbol i Catalonien, hvor han forærede Dali en stok, som han havde lavet i materialerne: bronce, elfenben, ibenholt, guld, perler og en rubin. Stokkens håndtag var udformet som en kvindelig kentaur, der holdt et rigsæble og scepter. Genstanden blev vist i spansk fjernsyn (se billede).

     Med sin kommende hustru, den berømte russiske pianist fra Moskva, Nina Kavtaradze, mødtes Stefan Blöndal, da han var 20 år gammel. Efter at have set på hans tegninger rådede hun ham til at male i olie, da hans tegnestil ideelt set ville passe til denne type kunst, og maling ville åbne en helt ny verden.

      Stefan Blöndal´s debutudstilling var i 1987 i Den Frie Udstillingsbygning som gæst hos kunstnersammenslutningen Den Nordiske. Med samme gruppe udstillede han også på Charlottenburg Slot i Berlin. Siden da, har han haft separatudstillinger i de fleste europæiske lande. En af de mere bemærkelsesværdige var, da han udstillede i 1997 i Galleri Maison de l'Amerique Latine i Monte-Carlo, Monaco, som vakte opmærksomhed over hele den franske Riviera og kom selv i det fyrstelige palads´ bevågenhed (se nærmere). Han har også været inviteret til at deltage på internationale konkurrencer, hvor han i Frankrig er blevet hædret med priser og medaljer (se liste). Endvidere har Stefan Blöndal været fast repræsenteret i kunstgallerier i London, Hamborg og København. Hans billeder forefindes i private samlinger i Frankrig, England, Tyskland, Østrig, Spanien, Sverige, Danmark, Rusland og USA.

     Den amerikanske kunstkritiker Alexandra Anderson skrev: "Denne danske kunstner har resolut og konsekvent forkastet de teoretiske konventionelle regler for den meste moderne kunst. Han er, som man siger, gået sine egne veje".

 

Priser og Legater:

Guldmedalje “Stanislas” på International Udstilling, Nancy, Frankrig
2. Pris på lnt. Udstilling, Nice
Sølvmedalje på Int. Udstilling, Vittel, Frankrig
Publikums Pris på Int. Udstilling, Nice
Sølvmedalje på Int. Udstilling, Sarrebourg, Frankrig
Villefranche-sur-Mer Medalje på Int. Udstilling, St.-Jean Cap Ferrat, Frankrig
Billedhugger, professor Gottfred Eickhoff og hustru Maleren Gerda Eickhoffs Legat
Maleren Henry Heerups Legat
St. Paul de Vence Medalje på Int. Udstilling, Nice
Direktør J.P. Lund og hustru Vilhelmine, født Bugges Legat
Coupe Art et Création på Int. Udstilling, Vittel, Frankrig
Hæderspris for kunstnerisk formåen, Johan M. Dæhnfeldt og hustru Randi Dæhnfeldt´s Fond 
2014, 2015, 2019 American Art Awards

Separatudstillinger:


1988 Pilegården, Brønshøj
1989 Kokkedal Slot, Brovst
1991 Galleri Nybro, København
1993 Galerie Gammel Strand, København
1993 Ordrup Sognegård
1993 Dragsholm Slot
1997 Maison de l’Amerique Latine de Monaco, Monte-Carlo
1999 Juhl-Sørensen, Steinway & Sons, København
2000 Værket, Randers
2001 Galerie Helth, København
2002 Gustafs Galleri, Bommeryd, Sverige
2004 Galerie Helth, København
2006 Galerie Helth, København
2011 Russisk Center for Videnskab og Kultur, København
2016 Russisk Center for Videnskab og Kultur, København
2021 Galleri Blöndal, København


Gruppeudstillinger:


1987 Den Frie Udstillingsbygning med kunstnersammenslutningen Den Nordiske, København
1988 Schloss Charlottenburg, Berlin
1989 Den Nordiske, Den Frie
1991 Sophienholm Slot, Lyngby
1992 Herning Kongres Center
1993 Herning Kongres Center
1994 Xllème Salon International de Peinture et Sculpture de Vittel, Frankrig
1994 Grand Prix International d’Arts Plastiques de la Ville de Nice et de la Région Provence – Alpes – Côte d´Azur, Frankrig
1994 Xème Salon International de Peinture et Sculpture de Nancy, Frankrig
1995 Galleri Art of Fée, Hamborg
1995 Grand Salon International Prestige de l’Art, St. – Jean Cap Ferrat, Frankrig
1995 Grand Prix International d’Arts Plastiques, Nice
1995 Grand Salon International Prestige de I’Europe, Nice
1996 Grand Salon International Prestige de l’Art – Prestige de I’Europe, Nice
1998 Marienlyst International Contemporary Art Gallery, Helsingør
1998 Vlllème Salon International de Peinture et Sculpture de Sarrebourg, Frankrig
1998 Marienlyst International Contemporary Art Gallery, Helsingør
1998 XVème Salon International de Peinture et Sculpture de Vittel, Frankrig
2000 Sharjah Art Museum, de Forenede Arabiske Emirater
2000 The Bloxham Galleries, London
2001 The Bloxham Galleries, London
2001 Tøjhuset, Randers
2002 Kultur- og musikhuset Smedeværkstedet, Varde
2002 Kunstmesse i Forum, København
2005 Salon “Art du Nu”, Espace Champerret, Paris
2007 Kunstmessen “Art Herning”
2009 Kunstmessen “Art Herning”
2009 Troubadour Art Gallery, Manchester, England
2012 Galleri 3G, Odsherred

 

Supplerende oplysninger

Andre kunstnere i familien: Den islandske maler Gunnlaugur Blöndal (1893-1962) (bedstemors fætter).

Stefan Blöndal´s far var den internationalt kendte cellist Erling Blöndal Bengtsson (1932 - 2013).

Bror: smykkekunstneren Henrik Bløndal Bengtsson

Fyrstelig støtte:

 

I 1997 havde Stefan Blöndal separatudstilling i Monte-Carlo. Før udstillingens åbning blev der tilsendt udstillingsplakater med reproduktion af billedet "Ma femme", men galleriet har ikke accepteret plakaten, som man fandt for uanstændig. Hjælpen kom fra uventet kant: HFH Prins Albert II af Monaco udtrykte overfor galleriet sin uforbeholdne begejstring over billedet og meddelte, at hele paladset havde moret sig gevaldigt. Plakaterne blev reddet og ophængt over hele den franske Riviera.
Kunstsamling: Kort tid efter bliver billedet "Ma femme" købt af et medlem af den berømte bankierslægt Rothschild og dermed indlemmet i en af verdens fineste privatejede kunstsamlinger.         
Udsmykningsopgave:

Stefan Blöndal har udført 12 malerier i trompe l'oeil stil på væggene i et københavnsk teater, som giver illusionen af nicher med antikke Venus statuer.

Hobby:

Stefan Blöndal er aktiv falkonér og gennemgik som helt ung et uddannelsesforløb i England på The British School of Falconry. Han har fløjet med vandre- og slagfalke.

Forfædre:  Slægtsgalleri.

 

Home